TrästadseminarHistoriernes by - hvad gaderne huskergik af slag 5-6. maj i Borgå, Finland. Arrangementet var blandt de første seminarer, der inviterede deltagere til en by efter en lang periode med pandemi-relaterede restriktioner. Tæt på hundrede deltagere fra forskellige dele af Norden mødtes i Kunstfabrikken og i Kulturhuset Grand i to dage og tog derefter på guidede ture langs byens gader til fods og på cykel. Seminaret sluttede med en guidet bustur til Lovisa by, hvor de lærte det bevarede træbymiljø at kende, og hvordan Lovisa-beboerne åbner dørene for alle, der vil se, hvordan mennesker lever og lever midt i et kulturelt liv. og historisk skat.

 

Formålet med seminaret var at styrke vores netværk og denne gang dele erfaringer om, hvordan historier påvirker vores måde at fortolke, værdsætte og opleve træbyen på. Hvad er historierne, og hvorfor er historier vigtige i forhold til bevarelse og udvikling af træbyen?

 

Det personlige perspektiv på spørgsmålet om, hvorfor bestemte steder, miljøer og bygninger opfattes som så værdifulde, kan have stor betydning for beslutningstagning og den offentlige mening i sammenhænge, der vedrører byplanlægning og udvikling. Dette gælder, selvom stederne og genstandene måske ikke altid opfylder alle arkitektoniske kriterier. Gennem fortællinger kan vi udvide vores forståelse af forholdet mellem mennesker og byrum. Parforholdet fortæller nogle gange om noget så stort som identitet, men det kan også være grundlaget for et dybere fundament af værdier. Under seminaret hørte deltagerne fagfolk fra forskellige brancher fortælle om deres forhold til træbyen. Historierne blev afvekslet med nye forskningsresultater omkring bl.a. bæredygtig udvikling og menneskelig adfærd i det offentlige byrum.

 

Filminstruktøren Klaus Härös film er kendetegnet ved, at historien er stærkt knyttet til det miljø, der ses på lærredet. I sin keynote fortalte Klaus os, at indtil han finder de vigtigste optagelsessteder, er han lige så fortabt, som han ville være uden skuespillere. Og yderligere, at når han har fundet miljøer, der fungerer for historien, har han bestræbt sig på at bearbejde manuskriptet, så det virkelig sidder i disse miljøer. Restaurationsmalermester Airi Kallio fortalte os, at hun kun arbejder i miljøer, som hun elsker og værdsætter. Inden hun åbner en café eller en restaurant i træbyen, vil hun vide alt om bygningen og så udføre værker, der hviler på træbyens arv og fører historien videre. Trästadens mødelokaler har gennem tiderne tiltrukket kreativ tænkning og diskussion om byens fremtid. At indrette en bygning til cafédrift på en bæredygtig måde skaber forudsætninger for, at træbyens beboere fortsat kan samles for at dele meninger og historier.

 

Arkitekten Iida Kalakoski fortalte om, hvad kanoniseringen af den nordiske træby betød, og hvilke nye spørgsmål vi står over for i dag. Kalakoski mener, at vi hele tiden skal udfordre vores knowhow og f.eks. kunne argumentere for klimaarbejde selv i træbyen. I et foredrag om den almindelige, nordiske træby og dens egen historie, altså om hvordan den ser på sin historie, og hvordan den ønsker at blive opfattet i fremtiden, fremhævede Hans Sandström, arkitekt og en af initiativtagerne til netværket, yderligere fortolkninger mht. kanoniseringen. Det handler grundlæggende om stræben efter livskvalitet, at sætte mennesker og deres behov og ønsker først. Ændringer i vores værdigrundlag og de kræfter og engagement, der har skabt vores træbynetværk, har siden åbnet øjnene for træbyens kvaliteter. I lyset af, hvad vi i dag ved om klimaændringer og bæredygtig udvikling, kan man sige, at fortalere for træbyen var forud for deres tid.

 

Netværket The Nordic Wooden City ser en fremtid fuld af nye historier udspille sig i vores byer. Alle er velkomne til at fortælle deres historie og bidrage til, at vi passer godt på vores træbyer og de mennesker, der bor og arbejder der!

 

Opsummeret af Dan Mollgren, med fotos af Hans Sandström