De historiske trælandsbyer, der findes i de nordiske lande, i Østersøregionen og i Nordvestrusland repræsenterer en fælles kulturarv, hvis man ser på træet som byggemateriale, på selve byggeteknikken og på de deraf følgende bebyggelser. eller landsbyer, der består af træhuse.
 

Materialet træ kan være lokalt dyrket fyrretræ eller eg, og byggeteknikken kan være lafte- eller bindingsværk, hvor laftetraditionen hører hjemme i områder med fyrretræ og bindingsværket i områder, hvor eg vokser. I områder med både nåleskove og løvskov, f.eks. i Skåne er begge byggerier blandede.
 

Byerne og bygderne i Norden, Østersøregionen og Nordvestrusland, der er præget af træhuse, har også en fælles identitet, som især er synlig i landsbyplanerne og gademønstrene. Disse kan være middelalderlige og organiske, eller de kan være strenge og regulære fra renæssancen, barokken eller klassicismen. Men takket være træhusenes begrænsede størrelser er de altid i menneskelig skala og altid med en adskillelse mellem offentlige og private rum. Handel mellem land og landsby - eller indenfor byen, er foregået på en centralt beliggende torv i byen, hvor de centrale bygninger, rådhus og tinghus, kirke og de større købmandshuse ligger.
 

I dag finder vi de historiske trælandsbyer i Norden, som har 'overlevet' de massive nedrivninger i 1960'erne og 70'erne, som relativt små selvstændige byer eller som 'forstæder' til større murstensbyer fra det 19. og 20. århundrede. Her er de gennem de sidste 30-40 år blevet attraktive boligmiljøer og populære turistmål med hver sin unikke historie. Bortset fra at de også repræsenterer en umistelig kulturarv.
 

Men i de fire nordiske lande er man i de senere år blevet mere og mere opmærksom på, at der er opstået en række nye problemer med bevarelsen af træbyer, som ikke har været så fremtrædende tidligere: Behov for mere plads og tilbygninger , for alvorlig post-isolation og dårlig integration af nye huse i byområder.
Derfor er der behov for et samlet nordisk projekt, der har fokus på
 

1. Brug af korrekte materialer og håndværksmetoder til vedligeholdelse og reparation af gamle træhuse.

2. Tværfagligt samarbejde mellem håndværkere, arkitekter, konservatorer mv.

3. Husejernes interesser, herunder varetagelsen af den stigende masseturisme i træbyerne

4. Værktøjer til landsbyplanlægning og forbedringer af landsbyens pladser og baggårde

5. Nye metoder til træbevaring, trævalg og datering med dendrokronologi.

 

I de nordiske lande har vi allerede haft stor glæde af at samarbejde og dele viden og erfaringer om dette, bl.a. i forbindelse med nordiske seminarer i Trondheim i 2016, i Eksjö i 2017, i Alingsås i 2018 - og også i St. Petersborg i oktober 2018.
 

Herigennem er vi blevet opmærksomme på, at vi også kan have gavn af at studere, udveksle erfaringer med og diskutere de tilsvarende tiltag for at bevare de autentiske træhuse og trælandsbyer, hvor bl.a. foregår i Rusland - især i Nordvestrusland, i Karelen.
 

Netværket den Nordiske Træby har gennem en 3-årig bevilling fra Nordisk Ministerråd fra 2019 – 2022 samarbejdet med kolleger i NW-Rusland, omhandlende de 5 meget centrale emner nævnt ovenfor.
Et nordisk-russisk samarbejde vil især kunne styrke mulighederne for at belyse projektets fem mål (se ovenfor), da der er tale om sammenlignelige problemstillinger - men med forskellige erfaringer og ekspertise, som med fordel kan kobles sammen.
 

Projektet skal også tjene som inspirationskilde for nutidens landsbyplanlæggere med hensyn til bæredygtighed, både ud fra et socialt og økologisk synspunkt. Træbyerne skal bruges som model for cirkulære økonomier, småskalateknologier og traditionelle materialer og metoder.
 

Det fik vi opfyldt gennem de fælles nordisk-russiske samarbejdsprojekter, som vi har formået at gennemføre - trods Corona og andre uforudsete hændelser: To fælles seminarer i Sankt Petersborg, en 'rundrejse' for de nordiske samarbejdspartnere i Karelen i august 2019, med besøg i forskellige trælandsbyer samt ikke mindst en fælles konference i Helsingør i november 2021, hvor de 150 deltagere fra alle lande præsenterede og diskuterede de 5 emner over 2 dage.
 

København, juni 2022
Søren Vadstrup og Søren Hossy