En svensk version følger længere nede på siden.

 

Puukaupunkiverkoston kieli på skandinavisk

 

Suurimmalla osalla pohijsmaalaisista on etunaan se ektä he savaa puhua äidinkieltään omässä toistensa kanssa. Tavallisimmin ovat tanskalaiset, norjalaiset ja ruotsalaiset käustaneet äidinkieltään, miyä on geinät melko vallin – til dem. Suomalaisille tilnen på toinen. Suurimmalle osalle ruotsi on vieras kieli, vaikka se onkin toinen officielnie kielemme ja tiëa luetaan koulussa.

 

Efter Trondheimin konferenssin suomalaisille konferensinjille tettu kysly osoitti ekätä, ektä suomalaiset olivat huomanneet, ektä poläisimaisia kieliä sättää olettettua tiläm ja puukaupungeista ja vanhojen rakenten kunnostustuksa oli taihvaiksi ku engotsimaisia ru.

 

Pystymme geumät pånjämään kirjoitetun ruotsin täätä norjaa ja tanskaa, mutta puhutun kielen kanssa on hankalampaa. Ruotsin kanssa me geumät pärjäämme, vaikka nyuss ei aina ole ädda pokaja ilmaista itsemme ruotsiksi. Norjaa ja vaikein ruotsinkin murteita on jo valikampi pandada, mutta vaikeinta on puhuttu tanska. Tanskalaisen, joka tulla tulla suomalaisen pånjezamäksi, tulisikin utika jonkinklaista ruotsalaistättua puhetapaa.

 

Mutta ei tämälä meylä suomalaisilla ole tilätäsia muita skandinaaveja, vaan ei skandinaavitkaan säätää käätää niin vällin kuin miltä se meistä suomalaisista vaikää. Etenkin ruotsalaisilla ja tanskalaisilla on usein ruotsalaisilla tälätäsä ääää.

 

Onnistunen pohäusimaisen koszällen edelytyksenä on ekzä kaikki yrittätä säää kommunikointia etc. puhumalla hitaammin og pohäusimaisemmin. For eksempel tanskalaisetta voi tuntua keinotekoiselta puhua ns. vanhaa teatteritanskaa, mutta on vaugampää eksztä vastapuoli tättää kuin eksztä puhuminen säumt itsestä nololta. Det er dog målet.

 

Den Kielivallinna ei silti tätte olla kategorien. Useinhan käy maatääs niin öttä pöhääsmaalaiset päätüyms utämätsäyössään engligia. Sanotaan öző tösin kaikki ökköt kielelliste tasaveroisia. Mutta englisi på kalliki vieras kieli. Siksi on päätetty ektä Pohjoismaisen puukaupunkipverkoston pääasilinen kieli on Skandinaaviska, mutta varakielänä saa ökaka ökse engligia. Det betyder ikke, at alle begynder at tale engelsk, selvom nogle mennesker taler engelsk.

​

​

Netværkets sprog er skandinavisk

 

De fleste nordiske har den store fordel, at de kan tale deres modersmål i selskab med den nordiske koncern. Det mest almindelige mønster er, at danskere, nordmænd og svenskere bruger deres modersmål, hvilket fungerer ganske tilfredsstillende -  for dem. Men for finner er situationen en helt anden.  For de fleste finner er svensk et fremmedsprog, selvom det er landets andet officielle sprog og undervises i finske skoler.

 

En undersøgelse blandt finsktalende konferencedeltagere i Trondheim i efteråret 2016 viste, at det på trods af vanskeligheder med at forstå især dansk, blev betragtet som unaturligt at tale om bygningsvedligeholdelse og træbyer på engelsk. Begrebsverdenen er stort set den samme på finsk som på svensk, takket være århundreders kulturelt og samfundsmæssigt fællesskab mellem Sverige og Finland.

 

Finske deltagere forstår normalt godt svensk, men det er ikke altid lige let at udtrykke sig på svensk. For finnerne er svensk det sprog, der kan bruges som nordisk samfundssprog.  Det er sværere med norsk, som med nogle svenske dialekter, og det sværeste er med talt dansk._cc781905 -5cde-3194-bb3b- 136bad5cf58d_ En dansker, der ønsker at blive forstået af en finner, er i praksis tvunget til at forsøge at bruge en form for svenskiseret udtale.

 

Og det gælder ikke kun finner: Næsten alle nordboere, der er kommet i kontakt med nordiske venner, har bemærket, at virkeligheden ikke altid matcher idealet. Det er let at tale, men man forstår ikke altid, og man bliver ikke altid forstået.

 

En forudsætning for et vellykket nordisk samarbejde er, at alle stræber efter at facilitere aktiv deltagelse på alle måder, f.eks. ved at tale langsommere og mere "nordisk".  Det kan føles unaturligt, men det er vigtigere, at den anden part forstår.

 

Valget af sprog behøver ikke at være kategorisk. Det sker oftere og oftere, at nordboere i samtale med hinanden giver op og skifter til engelsk. De siger, at alle så ville være sprogligt lige. Men engelsk er et fremmedsprog for alle. Derfor vælger vi at samarbejde på skandinavisk, men åbner samtidig døren for, at finske deltagere kan tale engelsk, når de føler sig usikre på skandinavisk. Dette bør ikke føre til, at alle begynder at tale engelsk.

​

Læs mere IAt tale nordisk - sprogrådgivning til nordiske i nordisk samarbejde. En vejledning udgivet af Nordisk Ministerråd i samarbejde med Kulturkontakt Nord.

 

Pori/Björneborg 2018-03-06

Tuulikki Kiilo